Sølvpris i dansk rekord

Sølv har sat prisrekord i danske kroner, efter prisen steg til omkring 259 kr. pr. troy ounce den 1. september 2025. Det var en anelse højere end toppen tilbage fra 2011, hvor sølv ramte sit hidtil højeste niveau nogensinde i både dollar og danske kroner.

Sølvbarer stablet i pyramide med lysende top

Det nye all-time-high i danske kroner skyldes altså ikke kun prisudviklingen i selve metallet, men også en svækket dansk krone ift. amerikanske dollar. Tilbage d. 28. april i 2011 kostede en dollar ca. 5,16 kroner, hvorimod den lå på et gennemsnit på 6,37 kroner i løbet af d. 1. september 2025. Den stærkere dollar i 2025 gør derfor, at selvom sølvprisen stadig er lavere i USD end tilbage i 2011, så svarer det til et højere niveau i DKK – og dermed en ny rekord herhjemme.

Periode USD/oz USD→DKK DKK/oz
2011 (apr.) 49,50 USD 5,16 DKK 255 DKK
2025 (1. sep) 40,70 USD 6,37 DKK 259 DKK
Note: DKK/oz er beregnet som USD/oz × USD→DKK.

Den seneste tids prisstigninger betyder også, at sølv har genvundet sin plads fra Bitcoin på listen over de største aktiver i verden, som jeg nævnte ellers var blevet overhalet i en tidligere artikel. Samtidig er markedsværdien for sølv ved, at indhente selskaber som Amazon og Alphabet (Google).

Sølv er pt. det 7. største aktiv i verden, men noget kunne tyde på, at aktivet er på vej endnu højere op ad listen.