Guldpriser

I det interaktive diagram nedenfor, kan du følge guldprisen live. Priserne i diagrammet er for et kilo (til venstre) og troy ounce (til højre) og som standard i amerikanske dollar (USD). En troy ounce omregnet til vores mest gængse vægtenhed er ca. 31,1 gram.

Priserne opdateres automatisk, så du behøver ikke selv at opdatere siden, for at følge den aktuelle guldpris på markedet.

www.ædelmetaller.dk kan ikke give nogle garantier for stabiliteten af ovenstående grafer eller nøjagtigheden af de data, som er leveret for prisen på guld, sølv og platin.

I det interaktive diagram ovenfor, har du forskellige valgmuligheder. Du kan f.eks. også, udover guld, se prisen på sølv og platin, i forskellige valutaer og tidsperioder. Du kan se de forskellige muligheder, i tabellen nedenfor.

Metaller

Guld
Sølv
Platinum

Perioder

10 minutter
1 time
6 timer
24 timer
En uge
Et kvartal
1 år
5 år
20 år

Valutaer

USD (Amerikanske Dollar)
GBP (Britiske Pund)
EUR (Euro)
JPY (Japanske Yen)
AUD (Australske Dollar)
CAD (Canadiske Dollar)
CHF (Schweiziske Franc)

Grafer

Linjediagram
High-Low-Close

Ekstra

Klik på grafen for at zoome

Guldpris pr. gram

Ovenfor kan du se guldprisen i amerikanske dollars (USD) pr. troy ounce (31,1 gram) og kilo (1.000 gram).

Eksempel på udregning af guldprisen pr. gram
Guldpris pr. kilo: 41.271 (USD)
41.271 (guldpris) divideret med 1.000 (gram pr. kg) = 41,27 USD pr. gram

Eks. på guldpris pr. gram i danske kroner
Guldpris pr. gram: 41,27 USD
Kurs: 6,9 kr. pr. USD
41,27 (pris pr. gram i USD) gange 6,9 (dollarkursen) = 284,76 kr. pr. gram

Hvilke faktorer påvirker guldprisen?

Der er mange faktorer, som kan påvirke prisen på guld. De primære faktorer er udbud og efterspørgsel, samt den generelle stemning i den globale økonomi. Når der er frygt i markedet, specielt obligations- og aktiemarkedet, så stiger guld typisk i pris.

Global økonomi

Der er særlig stor efterspørgsel på guld, i perioder med øget global økonomisk usikkerhed. Guldprisen har f.eks. vist tendens til eksplosive stigninger i nyere tid, da IT-boblen bristede i år 2000 og senere da finanskrisen i 2007-2008 brød ud.

Politiske spændinger

Store begivenheder som krig og terror, kan påvirke guldpriserne til at stige. Mange betragter nemlig guld, som en sikker havn i et uroligt marked.

Investorer

Guldprisen påvirkes af investorer, både private og investeringsfonde spiller en væsentlig rolle, da de naturligvis er med til at påvirke pengestrømmen i guldmarkedet.

Stater og centralbanker

De fleste stater og centralbanker sidder på lagre med guld, som kan varierer meget i størrelse. På verdensplan er der mange tusind tons guld gemt væk i topsikrede lagre. Derfor kan det selvfølgelig påvirke guldpriserne, hvis et land eller centralbank beslutter sig for, enten at købe eller sælge guld. Nationalbanken i Danmark har f.eks. den 43. største reserve af guld, som er på 66,5 tons (sidst opdateret 16-01-2019).

Råvarepriser

Når prisen stiger på f.eks. olie, så stiger interessen typisk for andre råvarer. Det kan derfor også påvirke guldprisen.

Dollarkursen

Man kan ofte se en tendens når dollaren falder, at så stiger prisen på guld og omvendt. Det er en effekt af at flere investorer vælger at købe guld, netop for at sikre sig mod eventuelle tab på en faldende dollarkurs.

Hvornår er guld over- eller undervurderet?

Hvis du vil vurdere om guld er højt eller lavt prissat, bør man se det i et historisk perspektiv, samt se på andre parametre end blot guldprisen i dollars eller andre valuta. Andre parametre kunne f.eks. være, at se på prisforholdet i mellem guld og nogle af de store amerikanske aktieindeks som S&P 500 og Dow Jones. Du kan også se på prisforholdet i mellem guld og prisen på korn, olie, boliger eller pengemængde/pengebasen i forskellige lande (f.eks. USA) osv.