Guld/sølv ratio (GSR) udregnes meget simpelt ved, at tage den aktuelle guldpris og dividere med sølvprisen.
Når man har udregnet ratioen, kan man se den relative styrke af sølv i forhold til guld, nemlig hvor mange ounces sølv det kræver, for at købe et ounce guld.Eksempel på udregning af guld/sølv ratio, med udgangspunkt i de nuværende guld- og sølvpriser (20. august 2015):
Guldpris pr. oz ($USD): 1.150,55
Sølvpris pr. oz ($USD): 15,55
1.150,55 divideret med 15,55 = 74 (73,99)
Altså ville 74 ounce sølv, kunne købe 1 ounce guld i dag (74:1). Jo højere tallet er, des mere værdsat er guld i forhold til sølv. Dette kan man potentielt drage fordel af, når man handler med de to ædelmetaller.
Selvom guld- og sølvpriserne ofte er i samme trend, kan ratioen/forholdet i mellem guld og sølv svinge meget. Dette forhold i mellem guld og sølv bør analyseres af almindelige købere, investorer og spekulanter. I løbet af de sidste 100 år, var den højeste guld/sølv ratio oppe i ca. 100 og den laveste nede i omkring 14,57.
Guld/sølv ratioen i jorden varierer, alt efter hvilke kilder man spørger, men ligger typisk i mellem 10 og 20. Altså at der er mellem 10 og 20 gange mere sølv end guld i jorden.
Guld/sølv ratio historisk
Guld og sølv har utvivlsomt haft stor succes hos mennesker og har været anset som værdifulde i flere tusinde år. Derfor har de langt hen af vejen, været brugt som betalingsmiddel og forholdet derfor ofte også fastsat ved lov. I Romerriget var guld/sølv forholdet f.eks. fastsat til 12. Der er mange eksempler historisk set, blandt andet i USA i 1792, hvor forholdet blev sat til 15. Få år senere i Frankrig år 1803, med næsten samme guld/sølv ratio på 15,5.
I det 20. århundrede var guld/sølv ratioen i gennemsnit 47 og ikke fastsat ved lov.