21 karat guld

Guldmønter og -barre
Blandede guldmønter og -barre

21 karat guld består af 21/24 dele guld og 3/24 dele andre metaller. Det vil sige, at det er 87,5% rent (875 lødighed).

Karat benyttes som en målestok for at beskrive kvaliteten/renheden af guld, hvor 24 karat er den højeste renhed.

Guld er et forholdsvis blødt og smidigt metal, så det blandes (legeres) ofte med andre metaller, for at gøre det stærkere og mere modstandsdygtigt. Det er ofte metaller som sølv og kobber.

21 karat pris

For at regne værdien for 21 karat guld ud, skal du først skal du kende den aktuelle guldpris. Du kan følge guldprisen live her på siden!

Regneeksempel 21 karat guld pris

21 / 24 = 0,875
0,875 * aktuel guldpris = Prisen på 21 karat guld

Eksempel på 21 karat guldpris, hvor guldprisen pr. gram er = 250 kr.:

0,875 * 250 = 218,75 kr. pr. gram

Rent guld er 24 karat per defination, så 21 karat indeholder andre grundstoffer (typisk sølv, kobber, palladium eller lign.). De har selvfølgelig også en værdi, men det er en anelse kompliceret, at finde den præcise værdi uden en test. Det skyldes at guldsmede ofte tilføjer forskellige forhold af metaller til guldet, for at opnå den nøjagtige farvenuance de søger.

21 karat guldsmykker

Guld er som nævnt et forholdsvis blødt metal i ren form, så det legeres/blandes næsten altid med andre metaller, når man laver smykker. Det gør at det ikke ligeså nemt bliver f.eks. ridset. Afhængig af hvilke metaller man blander guldet med, vil man kunne opnå forskellige farvenuancer, lige fra pink, rosa og rødlig, til grøn og hvid. Kobber blandet i guld, giver f.eks. en rødlig farve.

Guldstempler

Det er ikke alle produkter i guld, som nødvendigvis er blevet stemplet. Tandguld og guldmedaljoner er det ofte ikke, hvorimod et guldsmykke altid bør være stemplet med producentens navnestempel og ædelmetallets lødighed. Så en guldkæde i 21 karat bør være stemplet med tallet 875, samt et navnestempel for den guldsmed/producent, som er ansvarlig for guldets kvalitet.