5 gode grunde til at bruge Brave browser

Brave browserBrave* ønsker at forbedre internettet, med en hurtigere, mere sikker og sublim browseroplevelse for brugeren.

Brendan Eich, skaberen af JavaScript og medstifer af Mozilla & Firefox, står i spidsen for Brave, samt et kryptoprojekt kaldet Basic Attention Token (BAT). Formålet med denne token, som kan udveksles mellem udgivere, annoncører og brugere af BAT platformen (heriblandt Brave browseren) er, at forbedre effektiviteten af digitale reklamer.

Jeg har selv brugt Brave i et par måneder nu og den har klart slået Chrome af pinden, som min absolutte favorit browser. Hvis du ikke allerede bruger Brave browser, så har du her 5 gode grunde til at skifte.

1. Du sparer tid, data og batteri

Brave browser er lynhurtig på alle enheder og bruger mindre data når du surfer. Batteriet holder samtidig lige lidt længere.

Udover de hurtige loadtider, tænker jeg mest over det ift. mit data forbrug på telefonen, som har været mærkbart lavere end normalt. Plejede ofte at bruge alt min data inden månedens udgang, men det virker næsten umuligt nu. Har i de tilfælde ofte brugt penge på at købe mere data, så jeg sparer faktisk også lidt økonomisk på det.

2. Annoncer og trackere blokeres automatisk

Brave browser statistikkerBrave browser blokerer som standard for annoncer og trackere, hvilket er en af hovedårsagerne til, at Brave browseren er den hurtigste på markedet.

De mener ikke det er nødvendigt, at vi skal spores på nettet, for at levere annoncer. Derfor har de introduceret en helt ny måde, med deres eget netværk Brave Ads.

3. Tjen kryptovaluta med Brave Ads / Brave Rewards

Basic Attention Token (BAT)70% af annonceindtægterne deles med brugere, som frivilligt har aktiveret Brave Ads i browseren. Man kan på den måde høste gevinster for sin opmærksomhed, uden at gå på kompromis med sit privatliv. Man vælger helt selv, om man overhovedet vil se disse annoncer, men bliver altså belønnet såfremt man gør det.

I denne opmærksomhedsbaserede økonomi, er Basic Attention Token (BAT) omdrejningspunktet. I skrivende stund bliver BAT handlet til omkring $0,31 (ca. 2 danske kroner) pr. stk. og kan findes på de fleste store kryptovaluta børser.

Ifølge en ca. 6 måneder gammel kommentar på Hacker News skrevet af CEO’en Brendan Eich, kan man forvente at tjene en mængde BAT, som svarer til omkring $70 i løbet af 2019. I 2020 forventer han, at det beløb vil være oppe omkring $224. Disse BAT kan f.eks. automatisk doneres til de mest besøgte websites hver måned, eller sendes direkte som et tip til en YouTube kanal, et website eller lignende. I fremtiden vil man også kunne bruge BAT til bl.a. eksklusivt indhold og tjenester, eller hæve og sælge dem til personligt brug.

I modsætning til konventionelle digitale annoncer, sker annonceringen direkte på brugerens enhed, uden at sende data til nogle, heller ikke Brave selv. Brave har på den måde vist hvordan man kan annoncere, uden at indsamle data i stor skala, samt belønne brugeren for deres opmærksomhed.

4. Øget sikkerhed og mere privatliv

Brave sætter brugeren i kontrol over sit privatliv og gemmer som nævnt ingen personlige data. Surf trygt og sikkert med standardindstillinger, som blokerer for phishing, malware og malvertising, samt automatisk deaktiverer plugins, som har kendte sikkerhedsrisici.

Når det er muligt, opgraderer Brave automatisk til HTTPS for, at sikre forbindelsen er krypteret. Dette virker selvfølgelig kun, hvis websitet rent faktisk har et SSL-certifikat. Hvis du ønsker endnu mere privatliv, kan du endda åbne et vindue hvor Tor er integreret. Tor skjuler din IP-adresse, så hverken din internetudbyder eller f.eks. arbejdsgiver kan ikke se, hvilke websteder du besøger.

Tor sænker typisk hastigheden markant og i nogle tilfælde virker websites slet ikke.

5. Virker på PC, Mac, iOS og Android

Oplev en hurtigere, mere privat og sikker browser på både PC, Mac, iOS og Android.

Hvis du har fået lyst til at prøve Brave, så kan du downloade browseren her*.

Brave browser og Basic Attention Token (BAT) logo

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.